Nu er de første vaccineret på Tunø

61 personer blev torsdag vaccineret på Tunø.

Smilene var store på Tunø torsdag.

Her ankom covid-19-vaccinerne nemlig til øen.

- Flaget var hejst, da færgen kom med vaccinerne. Det var et helt klart udtryk for, at vi er meget glade for, at de kom, siger Lars Løhndorff, der er øsygeplejerske på Tunø, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han var selv del af hele vaccinationsplanen og fortæller, at alt forløb godt.

- Det var en rigtig god dag. Alt forløb, som det skulle, siger han.

Tidligere har det mødt kritik, at øboerne fra de mindre østjyske øer skulle tage til fastlandet for at blive vaccineret. Men det er der som bekendt fundet en løsning på.

- Det offentlige sidder med en meget stor opgave, og jeg synes, at de har gjort det rigtig godt, og jeg er glad for selv at have været en lille det af det, siger Lars Løhndorff.

VIDEO: Det var ikke kun på Tunø, at borgere torsdag blev vaccineret. her kan du se, hvordan det gik for sig på Endelave, da de første på øen blev vaccineret.

Fik flere doser ud af vaccineglassene

På Tunø lykkedes det også for sundhedspersonalet at trække flere doser ud af vaccineglassene, hvorfor flere kunne vaccineres.

For at undgå spild blev de ekstra vacciner brugt til at vaccinere flere valgt ud fra en lægefaglig vurdering og i samarbejde med Region Midtjylland. Dermed fik i alt 61 personer et vaccinestik i armen.

Der bor cirka 100 personer på Tunø.

Region Midtjylland besluttede blandt andet at vaccinere besætningen på Tunøfærgen ved samme lejlighed.

Selve vaccinationen blev foretaget i Ølykkecentret. Ifølge Lars Løhndorff stod Samsø Redningskorps for at køre de borgere, som ikke selv kunne transportere sig.

Da Lars Løhndorff er frontpersonale, fik han også selv stikket i armen.

Region Midtjyllands vaccinebil ankommer med færgen til Tunø.
Region Midtjyllands vaccinebil ankommer med færgen til Tunø. Foto: Odder Kommune

Mere end 3 procent er vaccineret

- Det gik så fint. Jeg har det godt, og jeg synes, det er så godt, at vi nu er i gang, siger han.

178.969 borgere i landet har frem til tidligt torsdag morgen modtaget den første af to doser af en vaccine mod coronavirus, fremgår det af den seneste opgørelse.

Dermed har 3,07 procent af befolkningen fået det første stik.

Samtidig har 6808 borgere modtaget andet stik af en coronavaccine og er færdigvaccineret. Det er 0,12 procent af befolkningen.

DorteMandrup_Aarhus_Strata_v1_Copyright by KVANT-1.jpg[5]

Markant byggeri på vej ved Aarhus Ø

Ilva Lars Larsen møbler møbelkæde kæde butik logo IDdesign

Store butikker skal sikre 250 kvadratmeter til hver kunde

img_0509.jpg

Efterskoleelever strejker: Stine vil have garanti for genåbning

melissa og julia grenaa gymnasium 2

På trods af lave smittetal: Julia og Melissa må stadig ikke komme i skole

Skærmbillede 2021-02-25 kl. 06.12.20

Hvornår kan du igen rejse til udlandet? Her er syv eksperters bedste bud

Eva Damholdt

Evas bolig skal sælges: - Det kommer til at ødelægge mit liv