Stort corona-udbrud på efterskole

Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole sendte alle elever hjem efter fund af coronasmitte.

I ugen op til påskedagene fik Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole en ordentlig corona-forskrækkelse.

Det hele begyndte med to positive lyntest mandag morgen. Det udviklede sig til et udbrud, hvor i alt 27 elever blev konstateret smittede.

Det fortæller forstander på efterskolen Per-Olaf Schmidt til TV2 ØSTJYLLAND.

Efterskolen har rutinemæssigt testet sine 177 elever ved hjælp af lyntest, og det skete også mandag i ugen op til påske.

Forventede falsk positiv

Men denne gang viste to af testene et positivt resultat. Forstanderen tog dog situationen med ophøjet ro: 

- Der har jo været debat om, hvor sikre lyntest er. Vores forventning var faktisk, at det ville vise sig, at prøverne var falsk positive, fordi vi har haft en meget lukket bobbel på skolen, fortæller Per-Olaf Schmidt.

Ikke desto mindre blev de to positive elever omgående isoleret på efterskolen, og alle andre elever blev sendt på deres værelser efter nyheden om de positive test.

- Derefter får vi fragtet de to positive elever til en privat udbyder af pcr-test, hvor vi kunne få et svar inden for to timer, fortæller Per-Olaf Schmidt.

Sendte alle elever hjem

Modsat forventningen bekræftede pcr-testene de positive svar. Det var den smitsomme engelske variant af coronavirus, der var på spil, og på den baggrund valgte forstanderen at sende alle elverne hjem:

Gensynsglæden var stor søndag den 14. marts, da eleverne vendte tilbage til Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole.

- Ved en vurdering efter retningslinjerne kom vi op på, at godt halvdelen af vores elever fik status som nære kontakter. Og når vi ikke vidste, hvor det kom fra, traf vi beslutning om at sende alle hjem fortæller Per-Olaf Schmidt. Forstanderen understreger, at alle retningslinjer blev fulgt i forbindelse med smitteudbruddet.

Efterhånden som eleverne kom hjem og blev testet andet steds, begyndte flere positive svar at løbe ind. Og status her lidt over en uge senere er, at 27 elever på efterskolen er blevet konstateret smittede.

Forstander: Test-setup giver begrænset sikkerhed

Det har i høj grad påvirket forstanderens syn på testsystemet:

- Min erkendelse voksende igennem påsken. Den sikkerhed, som jeg troede, vi fik gennem hele test-setuppet. Den må vi erkende, at vi ikke får, siger Per-Olaf Schmidt.

Han hæfter sig ved, at skolen har gjort sig store anstrengelser for at holde eleverne i en lukket bobbel. Siden skolen genåbnede i midten af marts har kun 11 ud af 177 elever været hjemme på weekend. Skolen har derudover aftalt med lokale brugs, at den holder særskilt åbent for skolens elever to gange om ugen.

Desuden er ingen af skolens medarbejdere blevet testet positive.

- Alle retningslinjer er fulgt. Alligevel får vi det inden for dørene, siger Per-Olaf Schmidt.

Er i normal drift igen

Da alle retningslinjer er fulgt og gennemgået med myndighederne, kommer forstanderen ikke til at ændre på skolens procedurer.

I dag tirsdag - lidt over en uge efter at smitten blev opdaget - er skolen tilbage i normal drift. De elever, der har haft smitten, er dog endnu ikke vendt tilbage til skolen. Men det gør de i de kommende dage, fortæller forstanderen.




200421 Magasin Optakt genåbning 17-18 VO

play Magasin åbner med selvrensende gelænder, corona-guider og klistermærker på gulvet

Mark Vilhelmsen

play Restauratør i center: Det er mere end almindeligt svært

IMG_6535

Brandvæsen advarer om brandfare i naturområder

IMG_2807

play Beslutning om solcellepark trækker i langdrag: - Det er en gyser

Madpakke færdig 1

play Politikere i kovending: Vil ikke tvinge ældre til at vælge bestemt madpakke

byretten Randers Retten i Randers domstol pædofilisag

Far risikerer forvarring: Anklaget for voldtægt og overgreb på datter

Dagens mest læste