Går mod strømmen - én kommune siger nej til el

Én kommune går mod strømmen og får flere forurenende biler end elbiler.

Udgivet Opdateret

Elbiler er kommet for at blive, og overalt i Østjylland bliver der nu solgt flere elbiler end fossile - bare ikke i Norddjurs Kommune.

Her foretrækker bilisterne stadig benzin. 

- Jeg tror, folk prioriterer en lille smule anderledes herude. Historisk set har vores nybil-salg været lidt billigere end i andre områder, siger Alf Sørensen, indehaver og direktør, Grenaa Bilcenter. 

Her kører hver fjerde bil på el, når nøglerne langes over disken, og bilen kører gennem dørene. 

For hele kommunen viser tal for april måned, at 32 nyregistrerede biler var benzin, mens 12 var el. 

I årets første fire måneder blev der indregistreret 105 benzin- og 47 elbiler i Norddjurs Kommune.

Ifølge Danmarks Statistik steg bestanden af elbiler med 69 procent i 2022, men i Norddjurs er der altså langt mellem elbilerne. Borgerne på gaden i Grenaa fremhæver både prisen, og at der lige skal styr på ladestandere, inden de vil investere i den elektriske løsning.

Og noget tyder da også på, at de er stillet mindre gunstigt i Norddjurs. 

Ifølge FDM er Norddjurs med 0,5 ladeudtag per indbygger én af de kommuner i landet med ringest ladetilgængelighed. 

- Når du kigger på yderområderne, er der faktisk mangel på ladestandere, og det er ved at blive kritisk lige nu, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonomi i FDM. 

Og på trods af tendensen på landsplan går der lidt, før Norddjurs er med på den, vurderer Alf Sørensen. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at på et tidspunkt kommer der også elbiler, der kommer ned i pris. Jeg forventer, vi har elbiler til omkring 200.000 om få år, og så begynder vi at nærme os noget, siger indehaveren.

I 2020 blev afgifterne på elbiler sat ned, men der er nye afgifter på vej på elbiler i 2026, som kan gøre benzinbilerne populære igen, skriver Avisen Danmark.

Derfor skal man ifølge FDM snart trykke "køb", hvis man går og overvejer en elbil, da der er leveringstid med videre. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her