Ingen håndsrækning fra minister i sag om grødeskæring
Miljøminister Lea Wermelin har leveret et lettere grødet svar i sagen om, hvorvidt Silkeborg må grødeskære Gudenåen. En ting slår ministeren fast; kommunen skal følge reglerne.
Må Silkeborg Kommune grødeskære Gudenåen en gang mere i år eller ej?
Det spørgsmål har rumlet i flere måneder, og nu markerer miljøminister Lea Wermelin (S) sig også i sagen.
Det sker, efter hun har måttet besvare en stribe spørgsmål fra folketingsmedlem for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, og heraf fremgår det, at miljøministeren ikke er klar på at give borgmester Steen Vindum og de øvrige politikere i Silkeborg Kommune carte blanche til at skære grøden i Gudenåen en ekstra gang i år.
- Jeg har en klar forventning om, at Silkeborg, ligesom alle andre kommuner, følger de regler, der er, siger Lea Wermelin i dag til TV2 ØSTJYLLAND.
Forvaltning: Grødeskæring er ulovligt
Sagen udspringer af, at et flertal i Silkeborg Byråd har vedtaget en ekstra grødeskæring i år.
Samtidig har forvaltningen sagt fra over for at udføre opgaven ud fra en vurdering af, at det i henhold til lovgivningen vil være ulovligt at gennemføre grødeskæringen. Hopper kommunens medarbejdere i åen og slår grøden, kan de altså straffes for det, lyder vurderingen.
Med andre ord står kommunens politikere tilbage med opgaven, men ikke uden støtte vurderet efter den store opbakning, politikerne har mødt på sociale medier. Særligt fra dem der bor langs åen.
Miljøministeren ind i sagen
Sagen tog en ny drejning i slutningen af august, da folketingsmedlem for Venstre Kristian Pihl Lorentzen den 24. august stillede spørgsmål om sagen til miljøminister Lea Wermelin (S).
Kristian Pihl Lorentzen er valgt på egnen og bosat i Ans i udkanten af Silkeborg Kommune, og dermed har han problemstillingen tæt på.
Han fyrede en salve på ni spørgsmål i retning af miljøministeren.
Han ville blandt andet vide, om ministeren mener, at kommunalbestyrelserne har pligt til at handle, hvis vandstanden i åløb øges med oversvømmelser til følge, ligesom han ville vide, om ministeren er enig i, at der i dansk lovgivning ikke er noget til hinder for, at Gudenåen grødeskæres både to og tre gange om året, hvis det er nødvendigt for at undgå oversvømmelser.
Her er Kristian Pihl Lorentzens ni spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin (S):
- Kan ministeren bekræfte, at kommunen ifølge vandløbsloven og tidligere hyrdebreve udsendt fra Miljøministeriet til kommunalbestyrelserne har pligt til handle, hvis vandstanden i åløb øges med oversvømmelser til følge?
- Kan ministeren bekræfte, at lodsejerne langs vandløb har et retskrav på, at vandstanden bliver holdt nede, og at dette er baggrunden for, at der skal udarbejdes vandløbsregulativer med fastsættelse af vandføringsevne og maksimale koter for vandstanden?
- Kan ministeren bekræfte, at der ifølge dansk lovgivning og EU-lovgivningen intet er til hinder for at slå grøde i Gudenåen to eller tre gange om året, hvis dette er nødvendigt for at undgå oversvømmelser og garantere lodsejernes retskrav?
- Hvad er ministerens kommentar til, at den historiske træksti langs Gudenåen lige nu står under vand, så den ikke kan bruges af borgere, der ønsker at nyde den fantastiske natur langs åen, selvom der for nyligt er brugt mange skattekroner på at reetablere trækstien?
- Finder ministeren det acceptabelt, at lodsejerne langs Silkeborg Langsø og Gudenåen igen og igen må lide tab på grund af forhøjet vandstand som følge af manglede grødeskæring og fjernelse af aflejringer i åløbet, og er det lovligt?
- Vil ministeren tage initiativer, der fremover sikrer, at lodsejerne holdes skadesløse i tilfælde af oversvømmelser af haver, marker og kældre langs vandløb?
- Vil ministeren i lighed med tidligere udsende et hyrdebrev til landets borgmestre og kommunalbestyrelser, hvori det slås fast, at kommunen har handpligt – f.eks. ved ekstra grødeskæring - når der er forhøjet vandstand ud over de fastsatte koter, og at der skal handles omgående uden langvarig forudgående sagsbehandling?
- Vil ministeren tage initiativ til en tiltrængt modernisering af vandløbsloven, så kommunerne pålægges pligt til, at vandføringsevnen af åerne fremover tilpasses de klimaforandringer og øgede regnmængder, der allerede nu opleves med store oversvømmelser til følge?
- Er ministeren enig i, at det er absurd at tale om ulovlig politisk beslutning, når ansvarlige byrådsmedlemmer og borgmesteren i Silkeborg Kommune griber til handling i form af ekstra grødeskæring som nødværge for at bekæmpe oversvømmelser og leve op til lodsejernes retskrav?
Minister: Straffri grødeskæring i særtilfælde
Nu er der kommet svar fra miljøministeren, og der er umiddelbart ikke meget hjælp at hente for byrådspolitikerne i Silkeborg kommune, der må sejle deres egen sø.
- Hvis grødeskæring, herunder ekstraordinær grødeskæring, er uforenelig med miljømålet for vandløbet eller kan skade et Natura 2000-områdes integritet, kan grødeskæringen kun ske i det omfang betingelserne for fravigelse, som følger af henholdsvis vandramme- og habitatdirektivet, er til stede og processerne herfor følges, lyder en del af ministerens svar, hvor Lea Wermelin således også berører den øgede problematik som følge af, at en del af Gudenåen er såkaldt Natura 2000-område og derfor nyder øget beskyttelse.
Miljøministeren skriver videre, at såkaldte nødretsbetragtninger efter omstændighederne kan føre til, at man straffrit kan grødeskære, hvilket ellers ville kræve en godkendelse.
- Handlingen skal være nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og handlingen må kunne anses for at være af forholdsvis underordnet betydning, skriver ministeren og understreger:
- Der vil ikke kunne ”planlægges” nødret, og der må heller ikke være åbenbare lovlige alternativer til handlingen, som for eksempel pumper og sandsække i stedet for grødeskæring i strid med loven og vandløbsregulativet, lyder det fra miljøministeren, som også peger en klar finger i retning af kommunerne, når det handler om at håndtere sager som den fra Silkeborg Kommune.
- Det er min klare forventning, at kommunerne administrerer i overensstemmelse med reglerne, siger miljøminister Lea Wermelin.
Både fugl og fisk
Kristian Pihl Lorentzen kalder miljøministerens svar for ”både fugl og fisk”.
- Der er glædeligvis nogle ting, der bliver slået fast, såsom at kommunen har handlepligt, når vandstanden stiger, og grundprincippet at lodsejerne har retskrav på hjælp, og at lodsejerne har ret til erstatning, hvis kommunen ikke handler. Men så fremgår det også af nogle andre svar, at bolden stadig ligger ude i den enkelte kommunale forvaltning, så der er fortsat behov for, at vi får mere klarhed over, hvordan vi håndterer området, siger Kristian Pihl Lorentzen til TV2 ØSTJYLLAND.
Det undrer mig, at der ikke lyder et ja til grødeskæring nu. Man skubber igen og igen bolden ned til kommunens forvaltning og byrådet.
Han er enig med miljøministeren i, at grødeskæring ikke gør det alene.
- Det er ikke den varige løsning. Det er jeg med på. Der skal man have lavet en helhedsprioriteret plan på tværs af kommunerne. Selvfølgelig skal vi også tage hensyn til miljøet, men vi er nødt til at have hele paletten i brug og have mere fokus på afledning af vand mod havet, og det kan man godt, uden at det går mere ud over naturen. Vi skal finde ud af, hvordan vandet kommer helt ud til havet, mener jeg.
Miljøminister: Kommunen må følge reglerne
Kristian Pihl Lorentzen undrer sig over, at Lea Wermelin ikke svarer mere konkret på den aktuelle sag om vandstanden i Gudenåen.
- Det undrer mig, at der ikke lyder et ja til grødeskæring nu. Man skubber igen og igen bolden ned til kommunens forvaltning og byrådet.
Jeg har en klar forventning om, at Silkeborg, ligesom alle andre kommuner, følger de regler, der er.
TV2 ØSTJYLLAND har spurgt miljøminister Lea Wermelin til den konkrete sag fra Silkeborg. Må borgmester Steen Vindum bestille en grødeskæring til på fredag, hvis han mener, det er nødvendigt? Ja eller nej?
- Det er rigtig vigtigt at sige, at der er regler for, hvordan man som kommune skal gå til den opgave med både at kunne sikre, at landmanden kan få afvandet sine marker, men jo også at man passer godt på natur og miljø imens, og derfor kan man ikke lade være med at følge de regler, der er. Man skal vurdere, om det gør skade på den natur og det miljø, man gerne vil passe på, og jeg har en klar forventning om, at Silkeborg, ligesom alle andre kommuner, følger de regler, der er, siger Lea Wermelin, som også pointerer, at hun ikke mener, grødeskæring uden videre løser alt.
- Det kan hurtigt blive lidt en religionskrig, og det er vigtigt at sige, at grødeskæring løser ikke problemet alene, så hvis man vil sikre, at Gudenåen, som har gået over sine bredder af nogle omgange, skal man have mere langsigtede løsninger, hvor får man vandet parkeret henne, hvordan kan man skabe helhedsorienterede løsninger, siger miljøministeren.
Hun har tidligere holdt møder med borgmestrene i Gudenåens kommuner om problemstillingen, forklarer hun.
- Om hvordan vi kan skabe en helhedsløsning, så man ikke får vand i kælderen eller på landmandens marker, men hvor vi også passer godt på natur og miljø. Det må være det, der er målet, siger Lea Wermelin.
