Uerstattelige effekter ødelagt: Kirke havde hverken røg- eller brandalarmer

Vor Frelsers Kirke stod onsdag aften i flammer. Kirken havde fået godkendt brandsikkerheden, men den havde hverken røg- eller brandalarmer

Onsdag aften udbrød der brand i Vor Frelsers Kirke i Horsens.

Omkostningerne var store for kirken. En uerstattelig prædikestol brændte blandt andet ned. Kirken havde hverken røg- eller brandalarmer.

- Vi havde fået godkendt brandsikkerheden i kirken i forbindelse med, at vi havde fået renoveret den. Da det var godkendt, tænkte vi ikke videre over, at vi ikke havde røg- eller brandalarmer, fortæller Bent Riis, formand for menighedsrådet til TV2 ØSTJYLLAND. 

Orglet er det største i Horsens, og Vor Frelsers Kirke er kendt for deres klassiske kirkemusik. Foto: Privatfoto 
Orglet er det største i Horsens, og Vor Frelsers Kirke er kendt for deres klassiske kirkemusik. Foto: Privatfoto 

Bent Riis undrede sig ikke over det dengang.

- Jeg undrede mig ikke der, men nu undrer jeg mig over, at det ikke er et krav, fortæller han.

Ifølge Lars Bønding, som er viceberedskabschef hos Sydøstjyllands Brandvæsen, gælder de brandregler, der er, når en bygning er blevet opført. 

quote For en gammel kirke, er der ikke regler for røg- og brandalarmer, men vi anbefaler selvfølgelig, at man frivilligt installerer det.

Lars Bønding, viceberedskabschef

- For en gammel kirke, er der ikke regler for røg- og brandalarmer, men vi anbefaler selvfølgelig, at man frivilligt installerer det, fortæller han. 

Bent Riis tror, at branden kunne være blevet opdaget tidligere, hvis kirken havde haft røg- og brandalarmer.

Kirken var netop blevet renoveret for 10 mio. kr. og manglede kun døbefonten.
Kirken var netop blevet renoveret for 10 mio. kr. og manglede kun døbefonten. Foto: Privat

- Jeg tror, at det kunne have ændret noget, hvis vi havde haft røg- og brandalarmer. Det fremgår af grundlovsforhøret, at den skyldige har nydt synet af flammer, fortæller han. 

Menighedsrådet skal senere i dag have et møde.

- Min indstilling er, at vi skal have røg- og brandalarmer i kirken. Og jeg er ret overbevist om, at det bliver sådan, fortæller han.

 

60_percent

play Østjysk ulveforsker begejstret: Tre ulvehvalpe født

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

20_percent

play Ekspert om massive mågeplager: En krig, der ikke kan vindes

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Dagens mest læste