Katrines far er ingeniør: Hun aner ikke, hvad han laver
Erhvervslivet mangler desperat flere dygtige ingeniører. 300 gymnasieelever var inviteret til informationsarrangement på VIA University College for at vække deres interesse
300 gymnasieelever overnatter tirsdag aften i en gymnastiksal i Horsens. Det kan lyde som en dårlig cocktail, der let kan resultere i en pjækkedag onsdag, men det er et tiltag, der skal gøre dem klogere på, hvad arbejdslivet for en ingeniør går ud på.
- Jeg tænkte lidt, at sådan noget ingeniør-noget lød en lille smule kedeligt. Men nu har jeg fundet ud af, at det faktisk er vildt brugbart, og det er jo ingeniører, der er med til at ændre verden. Det var jeg faktisk ikke helt klar over, siger Katrine Bach Elgaard, der går i 2.C på Tørring Gymnasium.
Stort set alle de produkter, vi bruger i hverdagen, har der været en ingeniør ind over for at udvikle. Uanset om det er bygninger, anlæg, biler, vores telefoner og så videre.
Arrangementet finder sted på VIA University College i Horsens, og det er stablet på benene fordi, der er stor mangel på ingeniører i erhvervslivet, og håbet er, at gymnasieeleverne får lyst til at gå den vej, når huen om halvandet års tid er plantet på deres hoveder.
- Vi synes jo, det er fantastisk at være ingeniører, og vi brænder for at lave nogle gode løsninger. Den ild skal vi have tændt i så mange unge mennesker som muligt i håb om, at der er nogen, der vil vælge at blive ingeniører, siger Michael Gadeberg, der er ingeniør og stifter af Dansk ingeniørservice.
I hans ingeniørvirksomhed oplever de nemlig, at de af og til må takke nej til opgaver, fordi de simpelthen ikke har hænder til at løfte dem.
Min far er uddannet ingeniør, men det har aldrig interesseret mig, så jeg har aldrig spurgt ind til, hvad det egentlig er, han går og laver, men nu har jeg fundet ud af, at det faktisk er vildt spændende.
- For vores virksomhed betyder det, at der er stor konkurrence for at tiltrække ingeniørerne. Og endnu værre er det, at de kompetencer, vi skal bruge til at udvikle vores produkter, dem er der simpelthen ikke nok af, siger Michael Gadeberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Selvom man skal være glad for tal for at blive ingeniør, så kan manglen på arbejdsmarkedet også være et trækplaster for nogle af de studerende.
- Det er en sikkerhed ikke at være bange for at komme ud og ikke have noget job. Og lønnen ligger også rimelig godt, og det er jo bare en bonus, siger Mark Bak Jensen, der er bygningsingeniørstuderende på VIA University College i Horsens.
Et studie med fordomme
En af de udfordringer, skolen har, når nyudklækkede studenter skal vælge retning, er, at ingeniører har ry for at være lidt nogle nørder. Men det skal man ikke lade sig skræmme af, hvis man spørger en af de nuværende ingeniør-spirer.
- Man siger jo, det er lidt nørdet, og det vil jeg da nok også stå ved, men det er også på den sjove måde. Man kan ikke lige tage snakken med hjem til familiefrokosten. Så kigger de lidt mærkeligt på, men så trækker vi på skuldrene og griner lidt af det, siger Lasse Lund Poulsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Og den fordom kan gymnasieeleven Katrine Bach Elgaard godt genkende.
- Min far er uddannet ingeniør, men det har aldrig interesseret mig, så jeg har aldrig spurgt ind til, hvad det egentlig er, han går og laver, men nu har jeg fundet ud af, at det faktisk er vildt spændende, siger hun.
Uanset om det er nørdet at være ingeniør eller ej, så er der stort behov for dem, og noget tyder på, at der i løbet af arrangementet er blevet vækket en indre nørd eller to.
Og nørder kan erhvervslivet aldrig få nok af. De kan nemlig bruges til en hel del.
- Stort set alle de produkter, vi bruger i hverdagen, har der været en ingeniør ind over for at udvikle. Uanset om det er bygninger, anlæg, biler, vores telefoner og så videre. Min påstand er, at hvis verden ikke havde ingeniører, så ville vi være en masse produkter fattigere, siger Michael Gadeberg til TV2 ØSTJYLLAND.
