Efter knap et års ventetid: Kunder har stadig ikke fået penge tilbage for aflyst koncert

Selvom koncertgæster havde fået lovning på at få deres penge refunderet, har de stadig ikke set en rød reje otte måneder senere.

OPDATERING - 25. APRIL
Firmaet Nitam, som er arrangøren bag koncerten, oplyste fredag til TV2 ØSTJYLLAND, at der er afgivet insolvenserklæring til Retten i Esbjerg. Søndag eftermiddag har virksomheden offentliggjort insolvenserklæringen til kunderne på sin Facebook-side: "Mange forsøg og løsninger er forsøgt. Tålmodigheden er forståeligt opbrugt fra jer billetkøbere. Der er derfor afgivet insolvenserklæring til retten i Esbjerg som betyder endelig aflysning af alle aktiviteter deriblandt afholdelse af koncert med HitMed80erne."

Mens arrangører rundt omkring i Østjylland satser på, de kan afholde koncerter og festivaler i løbet af i år, er der stadig kunder, som står tilbage og ikke har fået deres penge retur for aflyste koncerter sidste år. 

Én af dem er Charlotte Kær Kvist fra Horsens.

- Det er ærgerligt at kigge ned over 12 billetter og drinkskort og vide, at der ikke kommer noget ud af det, siger Charlotte Kær Kvist til TV2 ØSTJYLLAND.

Det der i maj sidste år skulle have været en sjov aften med vennerne til 'Hit med 80’erne-koncert i Horsens' er endt med at blive en hovedpine for Charlotte Kær Kvist.

- Det er frustrerende, for vi har jo alle glædet os til en stor fest, sat os op til det og lagt penge i det, og nu føler vi egentlig, at vi er blevet snydt.

Udskudt og senere aflyst

På grund af corona-pandemien blev koncerten i første omgang udskudt til september. Dernæst blev koncerten udskudt igen og efterfølgende helt aflyst:

- Der står her, at ’med påsken for døren og andre administrative ting, der skal være på plads i denne situation, må man desværre forvente 3-4 uger behandling på refusionen’, fortæller Charlotte Kær Kvist.

quote - Udgangspunktet er, som de også er blevet lovet, at man har krav på at få sine penge. Det skal ske inden for rimelig tid, som det hedder i loven, og det er klart, det er ikke et år.

Lars Arent, leder af Forbruger Europa, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Da koncerten - for knap et år siden - for første gang blev udskudt fik Charlotte Kær Kvist en mail af arrangøren, hvor der stod, at man kunne få sine penge refunderet, hvis man var forhindret i at deltage til koncerten den nye dato.

På trods af det har hun endnu ikke set skyggen af sine penge fra den aflyste koncert. 

- Så bliver jeg nok lidt mistroisk. Jeg forventer, at manden er gået konkurs, eller at der er noget snyd indover, siger Charlotte Kær Kvist.

Styrelse: Husk at læse det med småt

På Facebook-gruppen ’Horsens’ er der flere 80’er-glade koncert-gæster, der skriver, at de heller ikke har fået deres penge retur fra det aflyste arrangement.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har de ellers et krav på at få deres penge tilbage.

Video: Se indslaget om den aflyste koncert.

- Udgangspunktet er, som de også er blevet lovet, at man har krav på at få sine penge. Det skal ske inden for rimelig tid, som det hedder i loven, og det er klart, det er ikke et år, siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det kan dog være variere, hvorvidt man har krav på at få sine penge tilbage for et aflyst arrangement, og derfor skal man huske, at læse det med småt, når det igen bliver muligt at komme til koncerter og andre arrangementer.

Hvis arrangementet bliver aflyst

Savner at arrangør står frem og forklarer sig

- Vi er alle sammen i en situation lige nu, at når vi indgår aftaler om oplevelser og andet, der ligger noget ud i fremtiden, så bliver vi simpelthen nødt til at være ret klare på, hvad er konsekvenserne, hvis det ikke bliver afholdt. 

- Er det nogen penge, jeg taber, eller det omvendt dem, der afvikler arrangementet, der accepterer at betale pengene tilbage, siger Lars Arent.

Hvis man ligesom Charlotte Kær Kvist har krav på at få sine penge tilbage, men ikke får dem, kan man blandt andet klage til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet eller få hjælp af sin bank.

Om Charlotte Kær Kvist nogensinde ser sine penge igen, må tiden vise.

I et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND, skriver firmaet Nitam fredag den 23. april, som er arrangøren bag koncerten, at man arbejder på at finde en løsning for tilbagebetalingen af billetterne, selvom der er afgivet insolvenserklæring til Retten i Esbjerg.

Denne melding har firmaet meldt offentligt ud på sin Facebook-side til kunderne søndag eftermiddag:

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Meget varm luft på vej mod Danmark - temperaturen kan nå 30 grader

Badning

liveblog COVID-19 LIVE: Feriehungrende danskere vil udskyde vaccinationer

corona test

Østjysk sogn nedlukket: Se smitten i dit sogn

Christian Eriksen

Christian Eriksen har sendt besked til holdkammerater i Inter

studerende studie læse eksamen

Trods nedlukning: Eksamen gennemføres som normalt

Dagens mest læste