Teenager er død af sine kvæstelser efter påkørsel

Natten til søndag den 18. juni blev en 17-årig dreng påkørt ved Hadsten. Han er død af sine skader.

Udgivet Opdateret
En 17-årig dreng blev påkørt for over en uge siden. Nu er han død af sine kvæstelser. Genrefoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 17-årig dreng har mistet livet som følge af en trafikulykke ved Hadsten tidligere på måneden.

Det bekræfter Østjyllands Politi over for Lokalavisen.

Drengen blev påkørt klokken 02.45 søndag dag 18. juni. Han blev ramt af en bil, da han var på vej over Ødumvej ved Kollerup i udkanten af Hadsten, skriver mediet.

Ulykken gav teenageren alvorlige skader, og han døde nogle dage senere af sine kvæstelser.

Gik ud bag parkeret bil

Politiet oplyste efter ulykken til Randers Amtsavis, at teenagedrengen tilsyneladende var gået ud bag en parkeret bil, og at bilisten derfor ikke nåede at se ham, før det var for sent.

En bilinspektør blev efter ulykken tilkaldt for at kaste lys over ulykken.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektører kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her