Yoko Ono med sæk over hovedet
John Lennons enke, kunstneren Yoko Ono, havde en sæk over hovedet, da hun i dag åbnede en udstilling på Kvindemuseet i Århus.
19. maj 2004, kl. 13:27
Mere end 30 dage gammel
Den amerikanske kunstner Yoko Ono åbnede i formiddag en udstilling på en temmelig utraditionel måde. Enken efter den myrdede Beatles-stjerne John Lennon skulle på Kvindemuseet i Århus åbne udstillingen 'Womens Room', der består af hendes egne værker. Yoko Ono ankom til pressemødet med en sort sæk over hovedet, og hun tog først sækken af, da hun var blevet placeret ved et bord og den fremmødte presse havde fået taget tilstrækkeligt med billeder.
Den verdensberømte kunstner gæster i morgen dag det århusianske danseteater Gran.