Video: Voldsom ulykke ved Rønde
Tre personer kom til skade i en trafikulykke på Århusvej ved Rønde. En motorcyklist blev alvorligt kvæstet.
Tæt tåge var formentligt årsagen til en voldsom trafikulykke fredag morgen ved ottetiden på Århusvej ved Rønde.
Falck sendte straks tre ambulancer, som kørte tre personer på hospitalet. Ifølge de foreløbige oplysninger kom to lettere til skade, mens en mandlig motorcyklist blev alvorligt kvæstet.
Vagtchefen hos Østjyllands Politi oplyser, at man endnu ikke ved, om motorcyklisten overlever eller ej. Det drejer sig om en 55-årig mand fra Dråby.
Ulykken betød, at det varede længe inden morgentrafikken igen kunne køre som normalt.
Klokken 10.30 fredag formiddag var oprydningen efter ulykken stadigvæk i gang.
Du kan se en video med billeder fra oprydningen ved at trykke her.