- Unge skal rydde sne
Nyttejob skal hjælpe ældre, mener DF-rådmand
Unge kontanthjælpsmodtagere skal hjælpe de ældste aarhusianere med snerydningen.
Det mener kommunens rådmand for sundhed og omsorg, Jette Skive (DF).
For få år siden fjernede Aarhus Kommune tilskuddet til snerydning, og siden da har de ældre derfor selv skullet betale det fulde beløb, hvis de ikke selv havde kræfter for at svinge sneskovlen.
Nu foreslår Jette Skive imidlertid, at unge på såkaldte nyttejob i fremtiden skal hjælpe med snerydningen af de aarhusianske fortove.
- Vi har fået nogle henvendelser omkring det. Så har jeg tænkt: Det må være noget for nyttejobs. Ikke i den forstand at man skal tage brødet ud af munden på andre. Men en slags spejderhjælp til et ældre medmenneske, som ikke kan klare den lille paragraf at rydde sne foran sin hoveddør, siger den aarhusianske rådmand til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Jette Skive understreger, at hun helst så, at ældre stadig kunne få kommunalt tilskud til snerydningen.
Se hele interviewet med Jette Skive i videoen øverst på siden.