Uheld på E45 i juletrafikken: Forvent forsinkelser
Der er mange biler på vejene i dag, og derfor kan uheld skabe store forsinkelser
Der er mandag middag sket et uheld på E45 lige nord for motorvejskrydset Aarhus Syd.
Politiet er på stedet, men da det er den helt store rejsedag efter jul, så er der mange biler på vejene. Derfor skal bilisterne forvente forsinkelser.
- Uheldet er sket i sydgående retning. Der er to biler involveret, og bilerne holder i nødsporet. Der er en del trafik, så vi beder folk om at være opmærksomme på redningsfolkene derude. Trafikken står ikke stille, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Carsten Dahl.
Læs også
Politiet er i øjeblikket ved at rydde op på stedet. Der er endnu ikke nogle meldinger om personskade i forbindelse med uheldet.
Vejdirektoratet oplyser desuden, at der i dag er tæt trafik på det meste af den østjyske motorvej. Specielt omkring uheldet er trafikken tæt, men man skal altså forvente tætkørende trafik helt ned til Skanderborg.
Uheldet skete lige nord for Aarhus Syd-motorvejskrydset: