Uddannelser flytter sammen

Udannelser for maskinmestre, ingeniører og arkitekter flytter under fælles tag på havnen i Århus.

Århus Maskinmesterskole, Arkitektskolen og Ingeniørhøjskolen i Århus vil fra 2010 rykke ind i 40.000 nybyggede kvadratmeter på Pier 2 på Århus Havn.

Formålet er, ifølge forstander Anders Hanberg Sørensen, Århus Maskinmesterskole, at skabe en synergi, der kan sikre en uddannelsesmæssig kvalitetsforbedring.

Adressen på havnefronten i Århus er valgt for at få en mere udadvendt profil samt kobling til det erhvervsliv som maskinmestre, arkitekter og ingeniører skal gøre karriere i. /ritzau/