Trussetyve på spil på Djursland
Ukendte gerningsmænd brød ind i bolig i Mørke
En eller flere ukendte gerningsmænd valgte nogle utraditionelle tyvekoster, da de i denne weekend brød ind i en bolig i Mørke på Djursland.
Tyvene kom ind i boligen ved at bryde et vindue op til en gang. Derefter stjal gerningsmændene to motorsave, forskelligt værktøj, rødvin og et beløb i kontanter.
En tur i kommoden
Inden de forlod stedet, var gerningsmændene ifølge Østjyllands Politi også en tur i garderobeskabet eller kommoden med tøj. I hvert fald benyttede tyvene lejligheden til at stikke af med forskelligt lingerie.
Støvlekast: Mødre i vildt skænderi
Tyveriet fra boligen på Randersvej i Mørke blev anmeldt til politiet i går, lørdag.
Har du oplysninger om indbruddet, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.