Torsdag bliver en pragtfuld dag i det østjyske
Det ligner en sommerdag i september i Østjylland torsdag
7. sep 2016, kl. 18:26
Mere end 30 dage gammel
Sommeren 2016 vil ikke ligefrem gå over i historien som den varmeste, men måske er der håb for efteråret. Det er i hvert fald startet lunt, og den tendens fortsætter i den grad torsdag.
Her kommer det faktisk til at ligne en regulær sommerdag, og der kommer fuld sol fra morgenstunden.
I løbet af eftermiddagen kan temperaturen lokalt snige sig op på 25 grader, og der bør ikke være udsigt til regnbyger overhovedet.
Læs også
Øv! Overskyet onsdag i Østjylland
Faktisk ligner det en stort set skyfri dag over hele Østjylland.
Det bliver varmest lidt inde i landet, så hvis du befinder dig ved eksempelvis Silkeborg-egnen, kan du måske med fordel tage shortsene eller sommerkjolen på.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.