Teater gnaver af gælden

Stor optimisme inden efterårssæsonen

Det er blandt andet store satsninger som musicalen Chess, der igen får hjulene til at køre rundt på Aarhus Teater.

Dag for dag haler Aarhus Teater ind på den store gæld, teatret havde fået opbygget sig for nogle år siden. Det skriver P4 Østjylland.

Det er med nye kræfter bag roret, at økonomien nu igen er i skak, og det nye makkerpar, teaterdirektør Stefan Larsson og direktør Henning Kærsgaard, der netop blev sat sammen for at rette op på skuden, ser nu med optimisme på den kommende sæson.

- Det går vældigt godt for øjeblikket. Det er ingen hemmelighed, at det var op ad bakke, da vi startede på at løse problemerne. I dag fungerer  teatret godt. Vi er blevet bedre polstret og gnaver af gælden på 11 millioner kroner. Vi bliver måske endda færdige med gælden tidligere end aftalt med ministeriet, siger Henning Kærsgaard til P4 Østrjylland.

Efterårssæsonen byder blandt andet på dansk teaters store kvindelige stjerne Ghita Nørby, der skal spille overfor  Waage Sandø.i det prisbelønnede Broadway-stykke Other Desert Cities.