Taxaselskab vil erobre Østjylland
Måske skal du i fremtiden til at trykke 4x35, når du bestiller en taxa
3. maj 2011, kl. 08:14
Mere end 30 dage gammel
Det københavnske taxaselskab Taxa 4x35 vil ind på markedet i blandt andet Aarhus og Horsens.
Selskabet holdt i sidste uge møder for interesserede vognmænd i de to østjyske byer.
Mødet i Aarhus blev holdt på Scandic Hotel. Her var 44 vognmænd ifølge 4x35 mødt op.
Trods den københavnske interesse for at kapre aarhusianske vognmænd frygter Aarhus Taxa ikke udsigten til konkurrence fra hovedstaden.
- Vi er opmærksomme på Taxa 4x35's interesse. Vi mener også, at vi har et modtræk, siger næstformand i Aarhus Taxa Lars Pedersen til Århus Stiftstidende.