Tæt trafik: Mange besøgende på vej til og fra Middelalder Festival

Europæisk Middelalder Festival er et tilløbsstykke, og det kan mærkes i området omkring Fængslet i Horsens

03:09

Fredag og lørdag tager Horsens det årlige spring mere end 500 år tilbage i tiden. Europæisk Middelalder Festival er i gang

Der er tæt trafik omkring Fængslet i Horsens, hvor folk kommer til for at opleve ægte middelalderstemning.

Den 22. udgave af Europæisk Middelalder Festival er i fuld gang. Den to dage lange festival byder på både markedsfolk, håndværkere, riddere, musikere, gøglere og andet godfolk, der samles om et middelalderligt bymarked.

- Selvfølgelig er der pres på, når der er så mange mennesker på et sted. Men vi har ikke oplevet det som noget negativt, siger Hassel Löfstedt, der er koordinator for Europæisk Middelalder Festival.

Halvdelen af de kunstnere og markedsfolk, der er på festivalen, er fra udlandet. Det er især fra Sverige, Holland, Tyskland og Polen, hvor middelalderentusiasterne kommer fra.

Præcist hvor mange tilskuere og besøgende, der kommer på besøg, er dog ikke til at slå fast, da festivalen er en gratis fornøjelse. Men tidligere år omkring 60.000 gæster kigget forbi festivalen.

- Det er meget pænt besøgt i år. Der er mange, der gerne vil komme op og se festivalen. Vi er lige så pænt besøgt som sidste år, siger Hassel Löfstedt,.

Sydøstjyllands Politi råder folk i Horsens området til at køre i god tid, hvis man skal ud i trafikken lørdag.

I klippet herover kan du se fredagens stemningsfulde indslag fra Middelalderfestivalen