Succes for indsats mod indbrud
Betjentene fra Århus Politi fik ros for deres indsats mod indbrud og gaderøverier.
4. jan 2006, kl. 08:27
Mere end 30 dage gammel
Der var ros til både betjente og kontorpersonale, da Århus Politi tirsdag holdt nytårsparole.
Politimester Jørgen Illum holdt den traditionelle tale. Han fremhævede den særlige indsats mod indbrud og gaderøverier. En indsats, der har bragt antallet af indbrud og røverier ned i løbet af det seneste år.
Derudover blev der uddelt buketter og fortjenstmedaljer for 25 års tro tjeneste - til i alt 24 ansatte.