Stort udbytte ved indbrud
50 par sko, 30 tasker og meget, meget mere
12. jun 2014, kl. 17:14
Mere end 30 dage gammel
En eller flere tyve lod ikke meget blive tilbage under et indbrud på Arendalsvej i Silkeborg. Det skriver mja.dk.
Og at dømme ud for det store udbytte, må man næsten formode, at der har været flere personer om det.
Fra lejligheden blev der nemlig stjålet 50 par sko, 30 tasker, flere bærbare computere, flere gps'er, et 52 tommer tv og et 22 tommer tv.
Men her stopper det ikke.
Tyvene tog også en Playstation 2-spillemaskine, en Yousee-tv-boks, to smykkeskrin med indhold, flere malerier, vaser, tøj og masser af kosmetik.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra mandag morgen til onsdag eftermiddag.