Sparedage i børnehaver

Sparekrav får børnehaver og vuggestuer i Silkeborg til at give en række pædagoger fri.

Daginstitutionerne i Silkeborg er i øjeblikket i gang med at udmønte de besparelser, der blev vedtaget af et politisk flertal i efteråret.

For at overholde de nye budgetter har flere børnehaver og vuggestuer indført såkaldte sparedage, hvor bemandingen er lavere end normalt.

På børnehaven Elverhøjen i Silkeborg har flere af de ansatte eksempelvis fri hver onsdag og fredag. Det betyder blandt andet, at der ikke er mulighed for særlige tiltag som ture ud af huset.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.