Socialt udsatte får verdens største kagemand: Se opskriften her

Verdens uofficielt største kagemand, som i virkeligheden er en kageand, bliver i dag lavet til Ferie Camp for 1.500 socialt udsatte

01:28

VIDEO: I denne video kan du komme med i køkkenet og se den gigantiske kage blive til. Nederst i artiklen kan du se billeder af den færdige kage.

- Den bliver 52 kvadratmeter og vil veje over 600 kilogram.

Det er ikke et legehus til haven, som bagermester, Poul Pedersen, fra Brødværkstedet i Randers taler om.

Det er fuldstændig vanvittigt.

Poul Pedersen, bagermester, Brødværkstedet, Randers

Det er derimod verdens uofficielt største kagemand, som Poul Pedersen lige nu er i gang med at lave.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Det er uofficielt verdens største kagemand, som så skal laves som en and. Så det er en kageand, griner Poul Pedersen.

Læs også Voldsom brand i købmand: - Stort tab for byen

Fire personer har lavet kagebunden henover de seneste fire dage, og i dag er ti mand samlet for at fuldende kagen.

Opskrift på den gigantiske kage

  • 100 kilo mel
  • 12,5 liter æg
  • En masse gær
  • 125 kilo margarine
  • 50 liter wienerbrød
  • 125 kilo remonce
  • 125 kilo creme
  • 50 liter glasur
  • 10 kilo slik
     
Kilde: Bagermester Poul Pedersen

Socialt udsatte skal nyde den store kage

Kagen skal i aften serveres for 1.500 sultne deltagere til Ferie Camp 2018 på Langvang Idrætscenter.

Det er socialt udsatte og deres børn, som Arbejdsmarkedets Feriefond og Randers Kommune giver 1.500 socialt udsatte og deres familie fra Landsforeningen af Væresteder.

Om Ferie Camp og Udsatte Legene

  • Ferie Camp er et ferietilbud til socialt udsatte og deres børn
     
  • Deltagerne kan være med til en lang række forskellige ferieaktiviteter, som fx fælles udflugter, musik, dans, sport, leg, kreative aktiviteter og meget mere
     
  • Udsatte Legene er et stort idrætsstævne for socialt udsatte. Det gennemføres af LVS´ idrætsorganisation Sport for Livet
     
  • Under Udsatte Legene kan man deltage i forskellige idrætsdiscipliner, blandt andet fodbold, badminton, petanque og høvdingebold
     
  • Deltagerne på Ferie Camp og Udsatte Legene er værestedsbrugere. De har sociale problemer som fx misbrug, hjemløshed, kriminalitet, helbredsproblemer, psykiske problemer, økonomiske problemer, ensomhed, ledighed og andet. Ofte en kombination af disse
     
  • Ved Ferie Camp og Udsatte Legene er der plads til alle. Det foregår på deltagernes præmisser og med ganske få regler. Dog er der kontrol med indtagelse af rusmidler.
     
Kilde: Randers Kommune

Landsforeningen for Væresteder har forsøgt at få kagen i Guinness rekordbøger, men det har ikke været muligt grundet krav til vægt.

- Vi har ikke prøvet noget i den størrelse før, fortæller Poul Pedersen.

Han glæder sig til i aften, når kagen skal samles.

Læs også Ny varmebølge ruller nu ind over Danmark

- Det er et kæmpe puslespil med 200 brikker plus alle hjørner – så cirka 250 brikker. Det bliver sjovt at samle, griner Poul Pedersen.

Se hvordan kageanden kom til at se ud herunder:

Kagen blev serveret for 1500 gæster.

Fire personer lavede kagebundene på fire dage.

Kagen vejede lidt over 600 kilo.