So long, Skanderborg
Mørket sænker sig over dette års Skanderborg Festival, mens publikum venter på Clapton-fællessang
10. aug 2008, kl. 21:27
Mere end 30 dage gammel
Præcis klokken 20.30 gik Eric "Slowhand" Clapton på Bøgescenen, klar til at give titusindvis af fremmødte en passende og yderst guitar-stærk afslutning på festivalen.
Clapton åbnede op med lidt god blues og andre godbider, men den store fællessang venter publikum stadig på, da hits som "Cocaine", "Lay Down Sally" og "Layla" endnu ikke er dukket op på playlisten.
Men der er ingen tvivl om, at publikum kan lide det, de hører og ser, når de mellem numrene og efter de ganske hyppige guitarsoloer kvitterer med stor jubel og massive klapsalver.