Smukfest efter tidlig åbning: - Der er super meget fest herude

Smukfests campingområde Kærligheden åbnede søndag tre timer før tid på grund af mange gæster.

2018-udgaven af Smukfest er i gang. Festivalområdet med musikken åbner dog først onsdag. Foto: Flemming Krogh - Ritzau Scanpix

Forventningsfulde festivalgæster kunne søndag ikke vente med at komme ind på campingområdet Kærligheden ved årets Smukfest.

Egentlig skulle området åbne søndag klokken 14, men allerede klokken 11 valgte festivalen at åbne op til området. Det fortæller Søren Eskildsen, der er ordførende direktør for festivalen.

Læs også Så er Smukfest i gang: - Planen er, vi skal være stive!

- Alt er forløbet stille og roligt og lige efter bogen. Men vi valgte at åbne 11.15, for der var så mange mennesker i vores venteområde, at vi valgte at lave en kontrolleret åbning, siger han.

Festivalområdet med musikken åbner først onsdag, men allerede søndag tog de første festivalgæster hul på festen. På campingområdet optræder søndag musikere som opvarmning til selve festivalen.

- Der er god stemning og super meget fest herude på Kærligheden lige nu, siger direktøren om campingområdet.

Forventningsfulde festivalgæster fik søndag lov til at indtage Kærligheden før tid. Foto: Flemming Krogh - Ritzau Scanpix

Grill og lejrbål er aflyst

Normalt har festivalgæsterne på campingområdet haft mulighed for at lave lejrbål og grille, men det er aflyst i år, har festivalens sikkerhedschef, Thomas Rydahl, tidligere oplyst.

- Vi har haft nogle bålsteder på den campingplads, der hedder Kærligheden, hvor man kan sidde rundt om et lejrbål og hygge sig.

Alt er forløbet stille og roligt og lige efter bogen.

Thomas Rydahl, sikkerhedschef, Smukfest

- Det kommer vi desværre til at aflyse, for det ville være for meget i tørken. De bålsteder og grilløer, som vi har lavet før, bliver aflyst, siger Rydahl.

I år afholdes den 39. udgave af Smukfest i Bøgeskoven i Skanderborg. Der ventes dagligt 55.000 mennesker på festivalen. Blandt de optrædende er Britney Spears, Shawn Mendes og Rasmus Seebach.

Musikfestivalen varer en uge og slutter den 12. august.

00:38

VIDEO: Når man skal lave fællesskål, kan det være en fordel at huske at tage proppen af flasken, inden man drikker.

Luk video