Silkeborg-hold klar til Post Danmark Rundt

Silkeborg-cykelholdet Team Designa Køkken er udtaget til cykelløbet, der køres senere på sommeren.

Når der sidst i juli og først i august skal dystes på de danske landeveje i løbet Post DanMark Rund, er rytterne på Silkeborg-holdet Team Designa Køkken med ved startlinjen.

Holdet er netop blevet udtaget til løbet, der køres fra 30. juli til 3. august.

Ruten er også offentliggjort, men cykelentusiaster fra det østjyske må i år se langt efter cykelrytterne på de østjyske strækninger.

Løbet har tidligere lagt vejen forbi blandt andet Århus og Silkeborg, men altså ikke i år.