Silkeborg er færdige med at handle
Der kommer hverken nye spillere ind eller ud ad døren i Silkeborg IF, inden transfervinduet lukker.
28. aug 2009, kl. 12:30
Mere end 30 dage gammel
Inden denne sæson hentede Silkeborg IF Jesper Bech, Frank Hansen, Lasse Heinze og Emil Farver til klubben. Fire navne som ikke bliver suppleret af yderligere nyindkøb i dette transfervindue.
- Jeg kunne ikke forestille mig, at der sker yderligere hos os i dette vindue. I april og maj måned var vi måske lidt i tvivl om, at vi havde et hold, der kunne begå sig i SAS Ligaen, men det synes vi nu det ser ud til, siger SIF-direktør Kent Madsen til bold.dk.