Sigtet for databedrageri

Har bestilt dyre rejser med stjålne kreditkort

Foto: Colourbox

Østjyllands Politi fremstiller onsdag eftermiddag en 32-årig mand i Retten i Aarhus. Han sigtes for omfattende databedrageri.

Politiet har gennem længere tid efterforsket en stor personkreds, primært fra det vestlige Aarhus, der mistænkes for at stå bag et omfattende bedrageri, som har bestået i at bestille dyre rejser med brug af stjålne, udenlandske kreditkortoplysninger.

Se: Omfattende bedragerisag

Politiet mener, at den 32-årige har en central rolle i sagen, men helt præcis hvilken, er endnu ikke afklaret.

- Det er derfor, at vi vil bede om dørlukning under dagens grundlovsforhør, siger politiassistent Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Løsladt i stor bedragerisag

Bedragerierne har medført, at de udenlandske kreditkortudstedere har afvist betalingen - det, der kaldes "chargeback" - hvilket indtil videre har kostet et enkelt rejseselskab over 400.000 kroner.

Tre mænd fra Aarhus er i forvejen sigtet i sagen.