Sent sejrsmål sender Horsens videre i pokalturneringen

Louka Prip sænkede Thisted fra 2. division med en scoring i kampens sidste minutter.

Louka Prip blev matchvinder, da AC Horsens torsdag aften gik videre i Sydbank Pokalen. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Superligaklubben AC Horsens er klar til ottendedelsfinalen i fodboldens pokalturnering, men østjyderne kom på hårdt arbejde på udebane mod Thisted FC fra 2. division.

Horsens vandt 2-1, men måtte vente på forløsningen indtil det 89. minut, hvor Louka Prip scorede gæsternes andet mål, som kom til at afgøre kampen.

Læs også Aarhusiansk seriehold venter Randers i pokalturneringen

Dermed tog favoritterne sejren med hjem fra Thy og skal nu møde Fremad Amager fra den næstbedste række i næste runde.

Kom flyvende fra start

Horsens kom flyvende fra start på Sparekassen Thy Arena, og allerede i kampens femte minut bragte Simon Okosun superligaholdet i spidsen.

Men Thisted, der aktuelt er nummer fem i 2. division, rystede chokstarten af sig, og midt i anden halvleg fik holdet udlignet. Det var Laurits Bust Sørensen, der stod for 1-1-scoringen.

Det var helt lige frem til kampens sidste minutter, hvor gæsterne altså lavede sejrsmålet og aflyste pokaloverraskelsen.

Dermed er 15 hold klar til ottendedelsfinalerne. 9. oktober spiller Vendsyssel FF og FC Nordsjælland om den sidste plads i næste runde af turneringen, der officielt hedder Sydbank Pokalen.

Kvarfinalerne i Sydbank Pokalen

Onsdag d. 30. oktober

Viby IF - Randers FC (kl. 14)

Køge - AaB (kl. 18)

Brøndby - Sønderjyske (kl. 18)

Fredericia - Silkeborg IF (kl. 18)

 

Torsdag d. 31. oktober

F.C. København - Vinder af Vendsyssel FF / FC Nordsjælland (kl. 17.30)

AGF - OB (kl. 20.15)

 

Onsdag d. 6. november

AB - Esbjerg (kl. 18)

Fremad Amager - Horsens (kl. 18)

VIDEO: Hvordan scouter en superligaklub som Randers FC de helt rigtige spillere? Få svaret i videoen nedenfor:

Sådan scouter en Superliga klub | Randers FC | Skipperligaen