Røvere truede ung ekspedient
Beordret ned på gulvet af kioskrøvere
23. okt 2011, kl. 18:34
Mere end 30 dage gammel
En kun 16-årig mandlig ekspedient blev lørdag beordret til at at lægge sig på gulvet under et røveri mod en kiosk på Tage-Hansens Gade i Aarhus.
Ifølge politiet tog den ene af røverne penge fra kassen, mens den anden stjal cigaretter. Efter røveriet stak gerningsmændene af på cykler.
Vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at det er usikkert, om de to gerningsmænd var bevæbnede.
De to kioskrøvere er begge mænd med et mellemøstligt udseende. Under røveriet var de maskerede og bar lyse hættetrøjer.