Ringer efter fartkontrol

Stigende antal østjyder anmelder fartglade bilister

01:28

1 af 2

Nye regler har gjort det nemmere for politiet at rykke ud til fartkontroller på henvendelser fra borgere.  

Det mærkede en bilist på en villavej i Højbjerg, hvor politiet i dag stod på lur bag en hæk. Det var beboere på vejen, der havde bedt politiet om at komme. Bilisten, der trykkede for hårdt på speederen kørte 72 km/t og uden sele, og det endte med en bøde på 5.000 kr.        

- Vi tager henvendelser om fartbilister meget seriøst, og de nye regler giver os flere muligheder for at være mobile og gå i dialog med borgerne, siger indsatsleder hos Østjyllands Politi, Chano Porse Sakskjær, til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Formålet er at få nedbragt antallet af trafikdræbte.

- Det handler lige så meget om den præventive effekt ude på stedet.

Se politiet på fartkontrol i Højbjerg i indslaget øverst på siden.