Rige turister indtager Århus
Krydstogtssæsonen er i gang. I morges lagde kæmpeskibet 'Amsterdam' til kaj i Århus.
1. jun 2006, kl. 11:37
Mere end 30 dage gammel
Kæmpeskibet 'Amsterdam' lagde i formiddag til kaj i Århus Havn.
'Amsterdam' er det første krydstogtsskib, der besøger Århus i denne sæson. I alt er der anmeldt 23 anløb af krydstogtsskibe, og det samlede antal krydstogtspassagerer ventes at blive 28.000. Sæsonen slutter i september.
Siden begyndelsen af 1990'erne har Århus Havn og turistorganisationen VisitAarhus målrettet arbejdet på at få krydstogtsskibe til Århus. I 1991 kom et af de store rederier på besøg for at tage faciliteter og attraktioner i øjesyn, og i 1995 havde de deres første anløb i Århus. Siden da er antallet af anløb steget lige så stille hvert år.