Rekordmangel på boliger

02:15

1 af 2

Der bliver rift om studieboligerne

Tirsdag går det løs. Tusinder af unge mennesker får svar på, om de er optaget på drømmestudiet. Det betyder også, at der bliver rift om studieboligerne i Aarhus.

Det bliver en usædvanlig hård bolig-kamp mellem de mange tusinder af studerende, som fra tirsdag vil lægge ekstra pres på boligsiderne på internettet. Hvert år melder boligportalen.dk om ekstra søgninger ved denne tid på 30-40 procent. Og allerede inden bolig-fighten er indledt, står 900 håbefulde studerende på venteliste til en ungdomsbolig i Aarhus Kommune.

- Desværre for de nye studerende, som kommer her til byen, så er boligerne altså udlejet på nuværende tidspunkt. Så helt ledige boliger - det kan vi ikke tilbyde lige nu, siger direktør for Kolligiekontoret i Aarhus, Per Juulsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Derfor langer Studenterrådet nu ud efter Aarhus Kommune, som slår sig op på at være studieby nummer ét. 

- Jeg vil gætte på, at når vi kommer hen i september måned, så kan vi mødes igen og lave en historie om, at studerende bor i telte ude på campingpladserne, eller studerende, der bor i kolde, ikke-lovlige kælderværelser - simpelthen på grund af boligmangel, siger Allan Graversen, næstformand i Studenterrådet ved Aarhus Universitet, til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Selvom der langes ud efter kommune, så er der gjort noget ved problemet, som er tilbagevendende. Aarhus Kommune har planer om at bygge 2.500 nye studieboliger, og ved Godsbanen er man ved at omdanne en kommunal bygning til midlertidige værelser til 200 studerende.

Se mere om sagen i indslaget øverst på siden.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig