Ree smækker kassen i
Selskab bag stort bioethanolanlæg i Grenaa mangler penge
Selskabet bag de storstilede planer om et bioethanolanlæg til over en milliard kroner i Grenaa mangler stadig at få langt de fleste af pengene på plads.
Raffinaderiet, som har været undervejs siden 2007, er planlagt til at ligge på Grenaas nye nordhavn og skabe vækst og nye arbejdspladser.
Pengemanden Karsten Ree tegner sig indtil videre for langt den største investering i anlægget. Efter at have skudt omkring 200 millioner kroner i projektet afviser han nu at lægge flere penge på bordet.
- Investeringen som helhed er så stor, at der skal andre med ind over og byde med. Det er ikke mig, der skal levere de sidste 800 millioner, siger Karsten Ree til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se tv-indslag øverst på denne side.