Reddet fra ilden i sidste øjeblik
Rygning i sengen var årsag til, at en 40-årig mand i nat næsten mistede livet i en brand.
En 40-årig mand blev i nat reddet ud af sin brændende lejlighed i Århus-forstaden Trige i allersidste øjeblik.
Manden havde røget i sengen, og da han faldte i søvn, satte cigaretten ild til lejligheden. En tilfældig forbipasserende, der så manden ligge ubevægelig i den brandende lejlighed, alarmerede omkring klokken tre i nat politiet.
Kort efter kunne brandvæsenet rykke ud. De havde dog, på trods af den dramatiske situation svært ved at vække den 40-årige. Måske på grund af beruselse.
Han er i øjeblikket indlagt til observation for røgforgiftning. Varmen i lejligheden blev nemlig så kraftig, at en del plastik smeltede og udviklede giftig røg.
Brandvæsenet vurderer, at manden ville være omkommet i flammerne, hvis der var blevet slået alarm blot få minutter senere.