Randers delte mod Viborg
Nu er der et sidste skud tilbage i bøssen inden superligastart
Efter Europa League-sejren mod andorranske Sant Juliá i torsdags skulle Randers FC i dag, lørdag, på en helt anden opgave.
Denne gang var modstanderen Viborg, og målet var forberedelse til Superligaen.
Netop på grund af kampen i Europa League var det et Randers-hold med flere profiler på bænken, der stillede til start på Energi Viborg Arena.
Det blev en kamp uden alt for mange chancer. En af de første reelle chancer var i 32. minut, hvor Jeppe Tverskov headede en bold ind til Edgar Babyan i feltet.
Senere forsøgte Jonas Kamper sig med et spark længere tilbage i feltet, men heller ikke her blev chance forvandlet til mål.
Kampen mellem Randers FC og Viborg FF endte uafgjort 0-0.
Inden Randers tager hul på Superligaen venter et vigtigt opgør i europæisk sammenhæng. Det sker på torsdag den 16. juli, hvor Randers FC skal møde Elfsborg i den anden kvalifikationsrunde i Europa League.
Du kan se referatet af Randers FCs live-opdatering her
Her kan du se truppen, som Randers FC valgte at stille med i dag:
- Jack Duncan
- Kalle Johnsson
- Johnny Thomsen
- Jeppe Tverskov
- Jonas Bager
- Mikkel Kallesøe
- Nicolai Poulsen
- Frederik Lauenborg
- Emil Kjeldsen
- Mikkel M. Pedersen
- Martin Thorhauge
- Mikkel Thygesen
- Viktor Lundberg
- Emil Riis
- Edgar Babayan
- Nicolai Brock-Madsen