Prince-koncert droppet
Østjyske fans af Prince må væbne sig med tålmodighed. Der var ikke plads til Århus på denne side af sommerferien.
13. maj 2008, kl. 12:08
Mere end 30 dage gammel
Der bliver ikke noget "Purple Rain" over Århus i juni.
Prince var ellers ifølge rygter et næsten sikkert bud på en stor-koncert på NRGi Park i Århus, men de planer er nu faldet til jorden, skriver stiften.dk.
- Der bliver ingen koncert med Prince i juni, konstaterer Knud Bjerre, koncertarrangør fra Festivalkontoret i Skive.
Det skyldes ifølge avisen, at hele Europa-turnéen er blevet skubbet, og det efterlader et spinklet håb til de danske fans.
- Der bliver ikke noget på den her side af sommerferien, men de skrev, at de vender hurtigst muligt tilbage med en ny periode, fortæller Bjerre.