Politihund snuste sig frem til tyv
En indbrudstyv blev anholdt, efter at han havde forsøgt at bryde ind i et supermarked i Højbjerg.
29. nov 2005, kl. 09:14
Mere end 30 dage gammel
Tre mænd blev taget på fersk gerning, da de i nat ville bryde ind i et Aldi-supermarked på Stenvej i Højbjerg.
Tyvene forsøgte at komme ind i forretningen via taget, men undervejs blev de opdaget af en vægter fra et privat vagtfirma. Han tilkaldte politiet og indbrudstyvene flygtede.
En halv time senere lykkedes det for en politihund at snuse sig frem til en 28-årig mand, der gemte sig et godt stykke derfra. Han blev anholdt og tilstod at have været med til indbruddet.