Politifolk demonstrerer for mere i løn
Politifolk kræver mere i løn, når de deltager i velfærdsdemonstration på rådhuspladsen i Århus
Politiforbundet opfordrer sine medlemmer til at deltage i fagbevægelsens velfærdsdemonstrationer ved Folketingets åbning på tirsdag.
Det betyder, at betjente sandsynligvis vil deltage på Rådhuspladsen i Århus, når demonstrationerne mod de offentligt ansattes lønvilkår løber af stablen den 2. oktober.
- Der er ikke tradition for, at vi deltager i store demonstrationer. Men vi synes imidlertid, at dette er en sag, hvor vi vil opfordre vores medlemmer til at møde op, siger Politiforbundets formand, Peter Ibsen, til Ritzau.
På et møde tidligere på ugen har forbundet besluttet at opfordre de lokale politiforeninger til at deltage i demonstrationerne i Odense, Aalborg, Århus og København.
Politiforbundets formand understreger, at demonstrerede betjente ikke må være i uniform.