Politi fandt skarpladt pistol
Det var under en ransagning på Hedevej 1 ved Herskind at politiet fandt den skarpladte 9 mm pistol. En 39-årig mand er anholdt.
Østjyllands Politi foretog tirsdag anholdelse af en 39-årig mand. Anholdelsen skete på adressen Hedevej 1 ved Herskind.
Den 39-årige mand var tilmeldt som lejer på adressen. I forbindelse med anholdelsen blev der under ransagningen fundet en skarpladt 9 mm pistol med tilhørende ammunition.
Udover fundet af pistolen blev der en fundet en del effekter og genstande som skal undersøges nærmere, oplyser Østjyllands Politi.
Ejeren af ovennævnte ejendom har ikke nogen tilknytning til sagen.
Østjyllands Politi oplyser, at det kan ikke udelukkes, at der vil komme yderligere anholdelser og ransagninger i sagen.
Den 39 årige mandsperson vil blive fremstillet i grundlovsforhør, med henblik på varetægtsfængsling.
Grundlovsforhøret vil blive afholdt ved retten i Randers i morgen, og her vil politiet vil anmode om at grundlovsforhøret bliver afholdt for lukkede døre.