Politi efterlyser mand bag stort tyveri: Kan du hjælpe?

Politiet mistænker en mand omkring de 40 for at have stjålet dyrebare briller.

Det er denne mand, Sydøstjyllands Politi meget gerne vil tale med. Foto: Sydøstjyllands Politi

Vi har brug for jeres hjælp

Med de ord starter et facebookopslag fra Sydøstjyllands Politi, hvori politiet efterlyser en formodet brilletyv.

Manden gik omkring klokken 11 fredag den 27. september ind i Berger Optik på Torvet 3 i Galten.

Læs også Kirkegårdsleder vil skyde rådyr: - Der er måske nogle Bambi-følelser

Her stjal han 10-15 par briller af mærket Lindberg til en samlet værdi af cirka 60.000 kroner.

Fanget af Superbrugsens kamera

Manden beskrives som 35-40 år, almindelig af bygning, cirka 170 centimeter høj. Han var iført en blå dunjakke og cowboybukser. Han talte dansk med accent.

Manden havde cirka 10 minutter før været Superbrugsen i Galten, hvor han ifølge politiet hverken købte eller stjal noget. Men han efterlod et billede på overvågningskameraet.

Læs også Tidligere politiker: Det gør en forskel, når folk råber op

Hvis du ved noget om sagen, kender manden eller er blevet tilbudt billige briller, vil Sydøstjyllands Politi meget gerne høre fra dig.

Sydøstjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Politiet opfordrer i øvrigt alle til at dele opslaget, så det kommer ud til nogen, der kan hjælpe med oplysninger.

Læs også Børn forsvandt fra skole: Nu vil skolechef vende hver en sten

Ved du noget om denne mand? I så fald vil Sydøstjyllands Politi gerne høre fra dig.  Foto: Sydøstjyllands Politi