Penge til Marselis-tunnel
Staten har nu afsat 250 millioner kroner til at bygge tunnelen langs Marslis Boulevard i Århus.
9. feb 2006, kl. 10:27
Mere end 30 dage gammel
Aftalen om tunnelen blev igår indgået mellem de to regeringspartier, Dansk Folkeparti og de radikale. De 250 millioner kroner fra staten rækker til cirka halvdelen af projektet, resten skal kommunen og havnen finde.
Formålet med den længe omtalte tunnel er at få den tunge trafik væk fra Marselis Boulevard. Trafikpolitisk ordfører fra de Konservative Henriette Kjær foreslår at byggeriet bliver et opp-projekt, altså et projekt for offentlig og privat partnerskab. Det skriver Århus Stiftstidende idag.