Papegøjen Don el Pedro fylder 20 år: Fest i hele dyrehandlen

20-års fødselsdag er noget, man markerer - også selvom man er en papegøje. Det er holdningen i dyrehandlen Pitó i Auning, der lørdag serverede rundstykker og kage.

01:04

VIDEO: Papegøjen Don el Pedro er fyldt 20 år, og det gik ikke dyrehandlens næse forbi.

Ifølge Danmarks Statistik er der 67 danskere med fornavnet Don, mens kun to har efternavnet Pedro.

Der er dog ingen, der hedder Don Pedro, men det var alligevel navnet på en fødselar i Auning, der lørdag fejrede sin 20-års fødselsdag.

Læs også Kendte i fodboldstøvler i Aarhus i den gode sags tjeneste

Det er dog ikke så mærkeligt, at han ikke er repræsenteret i statistikkerne, for Don el Pedro er nemlig en papegøje, og hans fødselsdag blev fejret i dyrehandlen Pitó, hvor han bor.

Det er fordi, at han har så meget charme og personlighed, at det skal da fejres. Det er dejligt at kunne sige, at man har en papegøje, der er 20 år.

Pia Ibsen, Pitós ejer

- Det er ikke noget, vi fejrer for alle vores dyr. Så kunne vi næsten holde fødselsdag hver dag, så det er ganske særligt, at vi holder 20-års fødselsdag for Pedro, siger Pia Ibsen, der er ejer af dyrehandlen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Don el Pedros to bedste venner er Pia Ibsen, der ejer dyrehandlen, og Lucky, der er en rød ara.

Mere specifikt er Don el Pedro en alba kakadue, og de lever oprindeligt i Australien. Han er ikke butikkens eneste papegøje, men han er alligevel særlig nok til, at de lørdag fejrer hans fødselsdag med rundstykker, kaffe, kage, sang og flag.

- Det er fordi, at han har så meget charme og personlighed, at det skal da fejres. Det er dejligt at kunne sige, at man har en papegøje, der er 20 år, siger Pia Ibsen.

Rundstykker og kage skal der til, når man fejrer papegøjefødselsdag. Don el Pedro selv var dog ikke så meget til rundstykker, så han havde sin egen menu.

Tætte venner

Alba kakaduen blev solgt fra en butik i Viborg, men kunden, der købte ham, måtte aflevere ham tilbage, fordi vedkommende ikke kunne tage sig af ham mere.

- Han levede så i dyreforretningen i Viborg, og den købte vi så for halvandet år siden, og derved blev vi så ejer af Pedro og hans kammerat Lucky, som er en rød ara, og nu er han hos mig i Auning.

Skildpadden Esmeralda stod også på gæstelisten.

Og det er Pia Ibsen glad for i dag.

- Papegøjer er ganske særlige, fordi de har den her personlighed og knytter sig utrolig meget til personer. Pedro har valgt mig, jeg har ikke valgt ham. Den kærlighed og opmærksomhed er jo noget… Det er bare ægte kærlighed.

Don el Pedro er en flot papegøje - og han ved det.

Man kan selvfølgelig ikke fejre 20-års fødselsdag uden sine bedste venner, og Lucky kunne derfor også nyde godt selskab på den store dag.

Læs også Genbrugsstation har klar mission: Brænd mindre – genbrug mere

Alba kakaduer kan blive mellem 40 og 60 år gamle, så Don el Pedro har heldigvis mange gode år endnu.