Nye tog på skinnerne

Arriva præsenterede i dag de tog, der i fremtiden skal betjene de østjyske passagerer.

Arriva præsenterede i dag de nye, moderne tog, der i fremtiden skal køre med østjyske passagerer. Arriva viste et af togene frem på strækningen mellem Silkeborg og Ry, og det er planen, at de første af de i alt 29 nye turkisgrønne tog skal indgå i køreplanen i løbet af sommeren.

De nye tog er indrettet i samarbejde med handicaporganisationer, pendlertalsmænd og personale, så de fremstår så brugervenlige som muligt.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om de nye Arriva-tog i aftenens udsendelser.