Ny V-formand i Favrskov
Kriminalassistent skal stå i spidsen for Venstre
26. nov 2013, kl. 09:31
Mere end 30 dage gammel
Flemming Nørgaard afløser Anders G. Christensen som gruppeformand for Venstre i det nye byråd i Favrskov.
- Jeg er selvfølgelig stolt over den tillid, gruppen har vist mig, og jeg glæder mig til at tage fat på opgaven. Min tilgang til posten som formand er, at Venstre skal være en konstruktiv kritisk opposition, siger Flemming Nørgaard i en pressemeddelelse til TV 2 | ØSTJYLLAND.
LÆS OGSÅ: Der bliver ingen tredje gang
Den nye gruppeformand er 49 år og har været medlem af byrådet, siden Favrskov Kommune blev dannet, og har de seneste otte år siddet i Børne- og Skoleudvalget.
Flemming Nørgaard er kriminalassistent ved Østjylland Politi og bor med sin familie i Ulstrup.