Nu træder Sagild selv frem i rampelyset

Efter over 40 år som musikproducer tager aarhusianske Kim Sagild nu et skridt frem

04:04

1 af 2

Han har arbejdet med kunstnerne som Nanna, Maria Lucia og Sanne Salomonsen, men det har altid været som den anonyme mand bag stjernerne. Nu udgiver Kim Sagild sit andet album, og ikke længere som producer.

Kim Sagild er trådt frem i rampelyset som 64-årig, hvor mange andre vælger at trække sig tilbage. Han står nu selv med guitaren og synger.

Caminoen giver glæde i de mørke tider

- Tidligere har jeg ikke haft trang til at stå i spotlyset, men nu fik jeg lyst til at gå i studiet. Det var så ikke meningen, at musikken skulle udgives, men "dårlige" venner tvang mig til det, fortæller Kim Sagild.

En af de venner er musikeren Peter Vuust, og han har en forklaring på, hvorfor det først er nu, at Sagild træder frem.

Moden og god beslutning

- Det skyldes formentlig en vis form for generthed. Når man bliver lidt ældre, kan man lidt bedre tillade sig det. Og så har man jo kun ét liv. Jeg synes, at det er en moden og god beslutning, for Kim skriver nogle rigtig spændende numre, lyder det fra Peter Vuust.

Selv frygter Kim Sagild da heller ikke rigtig rampelyset, for han skal ikke leve af det og gør det kun for sin egen skyld.

- Jeg kan godt lide udfordringen, og når man så står der, er det spændende, om man kan, siger Kim Sagild.

Du kan se hele indslaget med musikeren øverst i artiklen.