Nationalmuseet er højrøvet!
Nationalmuseet får voldsom kritik i Markante Meninger
Den 9. april for 73 år siden blev Danmark besat af tyskerne, men det er der snart ikke nogen. der kan huske.
Så spørgsmålet er om vi fortsat skal markere dagen?
Frihedsmuseet havde i år valgt at droppe markeringen af Danmarks besættelsesdag, men valgte efter et større folkeligt pres i 12. time at markere dagen.
I Markante Meninger kritiserer Fregatten Jyllands direktør Benno Blæsild skarpt Frihedsmuseet.
- Når Frihedsmuseet der hører ind under Nationalmuseet ikke gider, at markere d. 9. april, så synes jeg, det er et udtryk for hvor verdensfjern og højrøvet, man er blevet på Nationalmuseet. For er der nogle steder, hvor det er en samfundsopgave at markere det her, så er det da lige præcis på det museum, der handler om det, der foregik i de fem år. Der hvor det går galt, er når forvalterne af kulturarven siger, der kommer alligevel ikke nogen, så vi gider ikke rigtig at markere det, det vil svare til at julemanden ikke gider, at markere juleaften, siger Benno Blæsild til Go' Aften Østjylland.
Klik videoen øverst og se hele Benno Blæsilds skarpe kritik af Nationalmuseet eller se med i Markante Meninger torsdag kl. 18.15, 21.30 eller 23.30.