Museum Ovartaci har taget hul på sidste udstilling i Risskov

Museum Ovartaci har sidste udstilling i Risskov. I udstillingen har de søgt inspiration til at indrette det nye museum

02:18

VIDEO: Museum Ovartaci fremviser særudstillingen Lys, som er den sidste fase i udstillingskonceptet Overgang i Risskov inden, at museet flytter. Video: Palle Hansen

En moderkage og en debat om hvorvidt, man skal kalde kunstneren Ovartaci for han eller hun, er noget af det, man kan opleve på Museum Overtacis sidste udstilling.

Udstillingsprojektet hedder Overgang, og det er det sidste på museet, mens det er i Risskov.

Lys er den sidste fase i udstillingskonceptet Overgang, som startede i starten af 2018, hvor de forsøgte at få noget nyt inspiration til at indrette det nye museum.

Læs også Museum Ovartaci reddet fra lukning

- Vi inviterede 38 kunstnere til at komme med forskellige bud på, hvordan museet kan formidle psykisk sygdom gennem kunst på andre måder, end vi hidtil har set på museet, fortæller projektleder på Museum Ovartaci Anna Liv Bolther.

Afdeling for Kronisk Urolige Kvinder er et af kunstværkerne i udstillingen Overgang.  Foto: Palle Hansen

Et af kunstværkerne hedder ’Afdeling For Kronisk Urolige Kvinder’, hvor der blandt andet ligger moderkager på bordet.  

Det er en udstilling inspireret af det faktum, at man som kvinde indtil 1952 kunne blive indlagt på psykiatrisk hospital for at være hysterisk.

Anna Liv Bolther, projektleder, Museum Ovartaci

- Det er inspireret af det faktum, at man som kvinde indtil 1952 kunne blive indlagt på psykiatrisk hospital for at være hysterisk. I den forbindelse kunne man få tvangsfjernet sin livmoder, fordi man troede, at livmoderen svømmede rundt i kroppen og gjorde kvinder hysteriske.

Udstillingen skal ses som en overgangsudstilling, hvor museet har forsøgt at tænke fremad.

- Vi har udstillet Ovartacis kjole. Han blev født som en mand, men valgte at leve som kvinde en stor del af hans liv.

Ovartacis kjole er ustillet i udstillingsprojektet Overgang.  Foto: Palle Hansen

Ovartacis kjole 

På museet har der været en del debat om, hvorvidt man skal kalde ham for ’hun’ eller ’han’.

- Nu hvor det er en overgangsudstilling, og vi skal tænke fremad, så prøver vi at udstille hans kjole for at få ekstra gang i debatten og fundere over, hvad vi gør med museumsformidlingen, når vi flytter, fortæller Anna Liv Bolther. 

Overgang er den sidste udstilling på museum Ovartaci inden, at museet lukker og slukker i Risskov.

02:03

VIDEO: Søren Jensen er en af de patienter på Psykiatrisk Hospital, der dagligt bruger værkstedet Frirummet. Indslaget er fra 14. maj 2018.

Luk video

Fortsat kreative tilbud til psykiske syge 

Museet er blandt andet kendt for at drive en række aktiviteter rettet mod psykiatribrugere, hvor de har et åbent atelier og en række kreative værksteder. 

Der er ikke plads til, at det kreative værksted 'Frirummet' skal flytte med, når psykiatrisk hospital og patienter flyttes til Universitetshospitalet i Skejby sidst på året.

Men tilbage i august undersøgte Psykiatri- og Socialudvalget, hvordan psykiatrien fortsat kan have kreative tilbud til psykiatriske patienter.

- Man kan ikke flytte værkstedet 1 til 1, men de kreative aktiviteter kan godt inkorporeres i nogle multifunktionelle rum, der ligger i tilknytning til alle sengeafsnit på Skejby, fortalte Jacob Lærke (SF), der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midt, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Forslag: Fortsat kreative værksteder til psykisk syge