Mota skal svare på kontrakt-tilbud

Den forhenværende Randers FC-angriber skal senest på lørdag svare på et tilbud fra Viborg FF.

Den brasilianske fodboldspiller Mota skal senest lørdag svare på det kontrakttilbud, han er blevet givet af Superliga-klubben Viborg FF. Det skriver dagbladet B.T.

Den 25-årige angribers aftale med Randers FC udløb i forbindelse med efterårets sidste superligarunde, og Randers-ledelsen beklagede sig i tirsdags over, at Viborg havde presset lønniveauet op med et kæmpebud på brasilianeren.

Randers har opgivet at beholde Mota.