Mindre skolebrand i Viby: 450 elever evakueret

Der udbrød tirsdag middag brand i Vestergårdsskolen i Viby

Det var på Vestergårdsskolen her, at den mindre brand brød ud. Foto: Google Street View

Der udbrød tirsdag brand på Vestergårdsskolen i Viby kort før middag.

Politiet fik klokken 11.51 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i skolen.

Læs også Trafikken kører flydende efter åbning af nyt spor på E45

- Der er tale om en mindre brand, som opstod på et toilet, vi ved endnu ikke, hvad det skyldes, fortæller pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Alle 450 elever blev hurtigt evakueret, og ingen af dem kom noget til.  

- En enkelt elev og to pedeller blev behandlet på stedet, men ingen er kommet noget alvorligt til, fortæller Jakob Christiansen. 

Undervisningen skulle efter sigende være begyndt igen omkring klokken 13 igen. Skolen har ligeledes selv underrettet forældrene.

Nu er de tilbage på skolen igen, og nogle af de ældre elever fik lidt tidligere fri, ellers har der ikke været nogle problemer.

Jakob Christiansen, pressemedarbejder, Østjyllands Politi

- Nu er de tilbage på skolen igen, og nogle af de ældre elever fik lidt tidligere fri, ellers har der ikke været nogle problemer, fortæller Jakob Christiansen. 

Skolen har ikke lidt større skade, da der umiddelbart var tale om en mindre brand.