Milliongave til sygehus

Fond giver 23 millioner kr. til forskning og nyt udstyr på Skejby Sygehus.

Forskerne på Skejby Sygehus kan se frem til 23 millioner kr., der skal bruges til forskning og nyt medicinsk udstyr. De mange penge kommer fra John og Birthe Meyers Fond. Pengene skal blandt andet bruges til et nyt center for kræftforskning og til ultralyds- og laboratorie-udstyr.

Fondens formål er at støtte forskning og behandling på sygehusene, og Skejby har også tidligere modtaget millioner i støtte fra fonden.